Sådan opstår lys
- og sætter kulør på tilværelsen
Hele kapitlet handler om det synlige lys og nogle af dets egenskaber:
• sådan opstår lys
• når lyset brydes
• øjet
• når lys bliver teknisk
• farve på hud og hår
• lys er medlem af familien "elektromagnetisme"
Hvordan opstår lys?
For at forstå, hvordan lys opstår, skal vi se på et atom. Her til højre ses en poppet udgave at et atom.
Inderst i atomet er der kernen, som består af protoner (positive) og neutroner (neutrale). Uden om bevæger elektronerne (negative) sig.
Partiklerne i kernen er meget større end elektronerne. De har ingen farve, selv om billedet viser det.
Vi skal ned og se på et enkelt brintatom for at forstå, hvordan lys opstår.
På tegningen har vi protonen inderst i kernen af atomet.
Uden om kernen bevæger elektronerne sig i elektronskallerne.
Hvis et atom tilføres energi, flytter elektronerne væk fra kernen, ud i en skal længere væk, dvs. skal 2, 3, 4 osv.
Jo længere væk fra kernen elektronen ligger, jo mere energi er der lagret i atomet. Man siger, at atomet er "anslået"; atomet har oplagret energi.
Energien kan frigives, og det sker ved at elektronen udsender en foton, et lysbundt. Det interessante er, at elektronerne udsender lys i forskellige farver, alt efter hvor meget energi, de afgiver.
Hvis du undrer dig over . . .
• hvorfor udsendes der ikke hvidt lys? Se svaret i afsnit nr. 1076 om farvehjulet.
• hvorfor går elektronerne ikke helt ind i skal nr. 1. Svaret er, at når elektronerne går helt ind i inderste skal, udsendes ultraviolet lys. Der er jo mere energi i UV-lys end i synligt lys.
• herunder ser du det lys, der udsendes fra et glasrør, der er fyldt med brint. Spredningen af farver kaldes for spektrum. Bølgelængden er angivet i nanometer.
Niels Bohr
Danskeren Niels Bohr var atomfysiker og fremkom i 1913 med teorien om atomets opbygning og linierne i hydrogens spektrum.
Du kan læse mere om Niels Bohr på nettet, f.eks. på Wikipedia.
Introduktion til hele kapitlet om lys
Lys betyder meget for os i hverdagen. Uden solen ville der være mørkt overalt; faktisk ville der ikke være liv på Jorden. Lyset gør, at vi kan se farver; endnu en dimension i vor oplevelse af verden omkring os. Lys sætter på mange måder kulør på tilværelsen.
Her i kapitel 7 ser vi på flere forskellige lysfænomener. Vi siger, at lys altid går i rette linier, men der er nu mange undtagelser. Nogle af dem ser vi på i øvelserne.
I afsnit 1078 skal vi se på den store familie af tværsvingninger, der hedder elektromagnetiske bølger. Radiobølger, lys, røntgen og gammastråler er meget forskellige, men det er egentlig blot bølgelængden, der bliver kortere og kortere. Det kan blive lidt af en AHA-oplevelse, når man ser denne sammenhæng. Der går forhåbentlig et lys op for dig!