Elektronik
Styreenhed
- opbygget omkring 3 transistorer
Dette diagram består af 2 dele. Til venstre en elektronisk styreenhed til forstærkning af signaler. Til højre en alarm med højtaler, styret at en svingningskreds.
Kort om enhedens opbygning
Til venstre kan man tilslutte forskellige sensorer; det kan f.eks. være en fotomodstand, en varmecensor eller et potentiometer. De to lyspærer vil vise, om styreenheden er aktiv eller passiv, også kaldet høj eller lav.
Ved stjernen i midten ses en kontrollampe. Når man laver denne øvelse, begynder man med at montere lysdioden. Den viser, om der er strøm på enheden, og om + og - er rigtigt tilsluttet.
Derefter monterer man fatningerne til pærerne og transistorerne i rækkefølgen T1, T2 og T3. Man kan teste funktionen hen ad vejen.
I elevernes øvelsesvejledning er der eksempler på, hvad man kan bruge sin styreenhed til.