­

Lysets vej gennem linser

        •   om samlelinser og spredelinser

        •   om øjne og briller

Lys går normalt i rette linier, men der er undtagelser. Lys brydes, når det går fra luft og gennem f. eks. glas. Det har vi glæde af i øjet, i kikkerter, fotografiapparater, briller osv.

Forklaringen på, at lyset brydes i en linse eller et prisme er, at der er forskel på molekyletætheden i luft og i glas/plastik. Plastiklinsen har naturligvis den største molekyletæthed, fordi det er et fast stof.

Lysets hastighed bremses, når lyset går fra luft til et fast stof. Lys bevæger sig langsommere igennem faste stoffer som plastik og glas.

Selve fysikøvelsen går ud på at se, hvordan lyset går gennem forskellige linser og prismer.

Det hele er forberedt i øvelseshæftet, så det er lige at gå til.

Se bare her til højre,
hvor ihærdigt gutterne går til den.

 

En samlelinse samler de parallelle lysstråler fra venstre i et brændpunkt. Vi ser et forstørret billede.

En linses brændvidde er afstanden fra linsens midte til brændpunktet.

Jo tykkere linsen er, jo kortere er brændvidden.

   

En spredelinse har tilsyneladende ikke noget brændpunkt. Derfor taler man om et "indbildt brændpunkt" der, hvor de afbøjede strålet synes at komme fra.

På billedet vil det indbildte brændpunkt være til venstre for spredelinsen.

En spredelinse gengiver et formindsket billede.

   

Tværsnit af forskellige linser

Samlelinser kaldes også konvekse linser:

  1. bikonveks

  2. plankonveks

  3. konkavkonveks

Spredelinser kaldes for konkave linser:

  1. bikonkav

  2. plankonkav

  3. konvekskonkav

Når man kommer op i alderen, får langt de fleste brug for briller. Øjets linse er ikke så smidig længere, og det kniber derfor med af fokusere, især på korte afstande.

Problemet kommer for mange i 40'erne, hvor man bliver langsynet og skal bruge læsebriller (med samlelinser, plus-briller).

Hvis unge har brug for briller, foretrækker de fleste kontaktlinser.

Billedet: Forfatteren Svend Åge Madsen skriver en hilsen til Maria fra 3g; foråret 2004.
Han bruger briller; det gør den unge ikke.

Zoom

Et ojektiv med zoom består af mange enkelte linser. Nogle er samlelinser, andre er spredelinser.

Linserne er samlet i grupper, som flytter sig i forhold til hinanden, når der fokuseres eller zoomes. Her er tale om fremragende teknik.

optik-opbygning02

undervisningspakken2023

­