Plantecelle og dyrecelle

Cellebiologi er spændende. En plantecelle og en dyrecelle er både ens og forskellige. Det handler dette videoklip om.

En lærer kan godt være helt betaget af cellernes opbygning.

Plantecelle

Stråling har også noget med cellerne at gøre. Tænk bare på grønkornene i en plantecelle og fotosyntese.

Her produceres sukker i en sådan skala, at der er tale om verdens største kemiske produktion.

Vi skal bruge kompetencer, når vi har med naturfag at gøre . . .

Undersøgelse
Modellering
Perspektivering
Kommunikation

Det er rigtig godt at have en model af et molekyle, når man er helt nede på celle-niveau.

Modellen til højre er købt hos firmaet
Frederiksen Scientific i Ølgod.

Der er udarbejdet et dokument med oplysninger om cellen. Den ene side er på engelsk; det er den, man får med i købet.

PDF-filen indeholder en side på dansk, så man kan se nogle af de ting, der er godt at vide i biologi i udskolingen og gymnasiet.

Klik her og download en PDF-fil.

Dyrecelle

Dyrecellen får ikke sin energi via stråling, men gennem blodet.

Dyrecellen er god at snakke om alligevel i forbindelse med stråling.
Se bare her . . .

Hudceller kan tage skade af for meget sollys.

D-vitamin er afhængigt af dagslys. Nogle mennesker mangler D-vitamin om vinteren, for de ikke kommer nok ud, og dagene er kortere.

Kræftceller kan man behandle med stråling på sygehuset.

Røntgenstråler skal bruges med omtanke, for ellers kan cellerne tage skade.

Hent dokument om cellerne.

Klik her og download en PDF-fil.

Når man ved lidt om cellernes opbygning, så er det interessant at gå ind i kernen og se på arvematerialet. Læs videre herunder . . .

Kromosomer,
DNA og gener

Når vi skal forstå noget om bioteknologi, så skal vi helt ind i cellernes kerner og se på arveegenskaberne.

Vi skal se på, hvordan kromosomerne indeholder information. Det er svært stof, men lad os kigge lidt på det alligevel.

DNA - hvor er findes det?

DNA indeholder vore arveegenskaber og koderne til proteiner. DNA-strengene i en celle er tilsammen ca. 1,7 meter lang. Det svarer til 5,5 milliarder baser efter hinanden.

DNA-strengen er rullet op omkring proteiner, der hedder histoner. De ligger som perler på en snor.

Et gen er et stykke af DNA-strengen.

DNA-strengen er samlet i kromosomerne. Vi mennesker har 23 kromosompar, i alt 46 kromosomer.

Kromosomerne ligger inde i cellekernen, som igen ligger i cellen.

DNA
- her er der tale om koder og teknik

DNA indeholder plantegningerne til proteinerne. Vi har mulighed for at lave over 100.000 forskellige proteiner.

Her er informationen, som bruges, når de forskellige aminosyrer skal sættes sammen til de lange proteinkæder.

Det er bioteknologi i naturen. Mange biologer og kemikere har siden 1950'erne fået Nobelprisen for deres opdagelser i forbindelse med proteiner.