Baggrundsstråling

Der er en lille smule radioaktivitet overalt i vor hverdag. Det er ikke skadeligt, og vi skal ikke være bange for det. Vi kan måle baggrundsstrålingen med en geigertæller, og når vi laver forsøg, vil nogle af tallene være fra omgivelserne og ikke fra de radioaktive kilder.

Baggrundsstrålingen har flere årsager . . .

          •   Kosmisk stråling fra verdensrummet
          •   Stråling fra undergrunden, f.eks. granit og gassen radon
          •   Atombomber og prøvesprængninger
          •   Uheld på atomkraftværker
          •   Byggematerialer
          •   Madvarer

Solen

Solen er vor vigtigste energikilde. Den omdanner brint til helium og frigiver en masse energi. Der er tale om kernekraft, en fusion, og der kommer radioaktiv stråling fra en sådan proces. Reaktionsligningen herunder fortæller, at 4 hydrogenatomer går sammen og danner helium, 2 positive elektroner og gammastråling.

Med mellemrum er der nogle store udbrud på Solen, og derved bliver den radioaktive stråling større. Det giver en del nordlys ved Jordens poler, men ellers opdager vi det ikke. Heldigvis beskytter Jordens atmosfære og magnetfelt os imod strålerne.

Radon

Omkring Hedensted i Jylland kommer der en del radon op af jorden. Der er tale om en radioaktiv gas, en ædelgas, som kan forårsage lungekræft. Den kan ophobe sig i folks boliger, hvis der ikke luftes ud regelmæssigt. Når man bygger hus, bør man lægge en lufttæt plastikdug under huset, så gassen ikke kan trænge op i boligen.

Atombomber og uheld på atomkraftværker

Siden 1945 har vi flere gange set forurening fra menneskers forsøg med radioaktive stoffer. I slutningen af 2. verdenskrig faldt der atombomber over Hiroshima og Nagasaki, og mange mennesker døde. En del fik livsvarige mén. I de næste årtier blev der lavet mange forsøg med atombomber, og det er årsagen til at næsten alt drikkevand verden over er en lille smule radioaktivt.

I 1986 skete der et stort uheld på atomkraftværk i den russiske by Tjernobyl. Det gav en 3% forhøjelse i baggrundsstrålingen, hvilket ikke er ret meget. Ulykken på Tjernobyl kunne have gjort store dele af Europa ubeboeligt, hvis ikke ulykken var stoppet i tide.

Byggematerialer

Mursten, gipsplader og isoleringsmateriale i vore boliger er svagt radioaktive. Det er ikke noget, vi skal være kede af, dog er der enkelte mennesker, som er generet af det. I dag er vore boliger meget tætte for at spare på varmen, og det giver en ophobning af radioaktivitet. Det er derfor en god idé at lufte ud en gang imellem.

Madvarer og kulstof 14

Den kosmiske stråling danner nogle radioaktive kulstofatomer i Jordens atmosfære. Normalt er der 12 kernepartikler i kulstof, men den radioaktive isotop indeholder 2 neutroner mere, så vi lander på 14. Det gør atomet radioaktivt.

Alt levende får disse isotoper i sig, og bare rolig, det er slet ikke farligt. Maden vi spiser er altså radioaktiv, og derfor er vi selv lidt radioaktive. Når vi dør, standser vi optagelsen af kulstof 14.