Radioaktivt henfald
Tre slags stråling; radioaktivitets egenskaber
Der er 3 former for radioaktivitet: Alfa-, beta- og gammastråling.
Vi bruger de tre første bogstaver i det græske alfabet.
De tre første øvelser handler specifikt om de tre former for radioaktivitet.
Teori om hvordan radioaktive stoffer omdannes
Dette er en klasseøvelse, hvor vi ser på, hvad der sker i radioaktive atomer. Når et atom afgiver en alfa- eller betapartikel, bliver der dannet et nyt grundstof.
Det er en god idé at have det periodiske system ved hånden.
Vi ser på den første opgave i elevmappen:
Uran-isotopen udsender en alfapartikel, som er identisk med en heliumkerne. Uran har atomnummer 92, som er antallet af protoner i kernen. Der afgives 2 protoner, og det nye grundstof er nummer 92 - 2 = 90, altså Thorium.
Vi ser på den tredje opgave i elevmappen:
Strontium-isotopen udsender betapartikler, dvs. en elektron. Denne proces ser ved at en neutron i kernen bliver til en proton (positiv) samt en elektron (negativ). Da det er antallet af protoner, der bestemmer atomtallet, omdannes strontium-isotopen til et nyt stof med 38 + 1 = 39 i det periodiske system. Grundstof nr. 39 er Yttrium.