Model af et sukkermolekyle

Det er ikke så svært at bygge et sukkermolekyle. Se bare de fire piger fra 9.c på Vejlefjordskolen, hvor godt de er kommet i gang. De klarede det med højt humør. Det er jo næsten som at lege med Lego.

Du følger bare vejledningen i din mappe med forsøgene . . .

Formål

At illustrere hvordan et sukkermolekyle er lavet
At bygge et glycosemolekyle C6H12O6

Materialer

Molekylesæt med mange sorte, røde og hvide kugler, som symboliserer henholdsvis kulstof, ilt og brint.

Teori

Kulhydrat betyder egentlig kul og vand. Ordene hydrat og hydro kommer fra græsk og betyder vand. I formlen for sukker er der jo dobbelt så mange brintatomer som ilt. Sådan er det også i formlen for vand, H20.

 

Fremgangsmåde

1. Forbind 5 kulstofatomer og 1 iltatom i en ring.

 

 

2. Byg en CH2OH gruppe af 1 kulstofatom, 1 iltatom og 3 brintatomer.

 

 

3. Anbring CH2OH-gruppen på ringen med kulstof lige ved siden af iltatomet.

 

 

4. Monter 5 brintatomer på ringen - ét brintatom i hvert af de 5 kulstofatomer.

 

 

5. Lav 4 OH grupper (ilt og brint),

 

 

6. og sæt dem i de tomme huller på de 4 kulstofatomer. Check antallet af atomer om det passer med formlen C6H12O6.

Når to monosakkarider danner en disakkarid

Når du har bygget to molekyler af monosakkarider, kan du bygge dem sammen til en disakkarid.

 

Billeder viser hvordan du kan lægge molekylerne ved siden af hinanden.

 

I midten af billedet ser du to brintatomer og ilt.

Tag et brintatom af det ene molekyle og en OH-gruppe af det andet molekyle.

 

Du har nu byggestenene til et vandmolekyle. Når to monosakkarider går sammen, dannes der nemlig vand.

Her er de to monosakkarider sat sammen til en disakkarid. Vandmolekylet ses nederst i billedet.

 

Har du flere monosakkarider, kan du binde dem sammen til en polysakkarid, dvs. stivelse.

 

Her har 9.c samlet hele 3 monosakkarider og sat dem sammen til en polysakkarid, altså stivelse. Vi siger tak, fordi de ville stille op til et stilfuldt foto.

 

De grønne blade laver sukker

fotosyntesen animeret

Nu skal vi se, hvordan planterne opbygger sukker. Det sker ved at omdanne kuldioxid og vand til sukker og ilt. Det hedder fotosyntese og sker i planternes blade.

På bladenes underside er der nogle små åbninger, hvor luften kommer ind. Bladet indeholder nogle celler, der kaldes for grønkorn. De producerer sukker, når solen skinner.

Her er der tale om verdens største kemiske industri. Alle træer og buske, alt grønt græs og blomster er lavet af sukker.

Druesukker, frugtsukker, mælkesukker, maltsukker og alm. sukker er de mest kendte former for sukker. De kan gå sammen i lange kæder og danne stivelse, som vi ser i f.eks. kartofler og pasta. Nogle kæder af sukker-molekyler er endnu længere og hedder fiber eller træmasse.

Byg molekyler: Kuldioxid og vand

Vi skal vise, at der er kulstof i kuldioxid. Molekylet består af ét kulstof-atom og to ilt-atomer. Du kan se det i den lille fotoserie herunder. Prøv at lave det som et gruppearbejde på et bord, hvor I kan stå rundt omkring.

fotosyntese molekyleset

 

Nyheder april 2019

jp map198

Klimarejsen 2019

Jyllands-Posten har gjort det igen. En fantastisk rejse rundt i verden. Der sættes fokus på klimaet. Artiklen kan bruges i naturfags-undervisningen.
Klik her og gå til JP  . . .

kompetencer 198

Lodtrækning af delemne

Her først i april skal vi trække delemne, så vi kan komme igang med problemformulering og arbejdsspørgsmål. Vi skal også huske de fire kompetencer. Se en skabelon og kom hurtigt i gang.
Klik her . . .

greta thunberg

Unge og klima

Verden over ønsker de unge, at politikerne skal gøre mere for klimaet. Det er et interessant emne for os med naturfag i udskolingen. Se ugens opgave om klima.
Klik her . . .